Anbefaling – Aero-jump hos Krop og Hop

For en lille uges tid siden skrev en læser herinde fra, til mig og inviterede mig forbi Greve hyggeligste fitness center, hvor alle kender alle, og prøve en time med Aero-jump hos den skønne Vita 🙂
Jeg er ikke så god til holdtræning i fitnesscenter, synes ofte jeg mangler hold-følelsen, som der var da jeg spillede volleyball for mange år siden, og hele konceptet med at træne på hold, uden at være et hold, har jeg det lidt svært med. Men samtidig er jeg kørt træt i mit løb, og jeg trænger virkelig til at få rørt mig lidt, så jeg takkede ja med det samme 🙂

Krop og Hop ligger i Håndværkerbyen på Håndværkervænget 21 i små men hyggelige lokaler. Der er mulighed for holdræning, pilates reformer (som jeg virkelig gerne vil prøve en dag), spinning og meget mere 🙂
Lige fra jeg ankom blev jeg mødt af utroligt søde piger, der bød velkommen og forsikrede om at det hele nok skulle blive sjovt, en fed velkomst når man er ny, lidt usikker og mutters alene et nyt sted 🙂

Vi var to nye, der lige skulle se de der trampoliner an, som vi skulle bruge den næste time, for Aero-Jump er træning på trampolin. Man hopper dog ikke, det er for hårdt for leddene, man vipper, laver høje knæløft, sparker og twister. Hvis man nogensinde har leget med sine børn på en trampolin ved man hvad jeg snakker om, og tror mig når jeg siger at det er hårdt… På den fede måde 🙂
Aero-Jump konceptet blev opfundet af Vita, der skulle finde en træningsform hun kunne dyrke med sin gigt, og her er trampolinen god, for den absoberer alle stødene og skåner leddene, og samtidigt får man pusten op og får dyrket motion.
Men vi ‘hoppede’ ikke kun rundt på den lille trampolin, der blev også lavet styrkeøvelser, og jeg er ret sikker på at jeg ikke bryder mig om Vita i morgen, for avs mine manglende mavemuskler og mine stakkels balder 🙂

Aero-jump

Efter en time i Vita’s kyndige hænder og på et hold, hvor jeg faktisk følte mig en del af holdet, var mine ben godt syret til, mine muskler ømme og humøret højt. Det var virkeligt fedt 🙂

Aero-jump 2

Dette indlæg er ikke sponsoreret, for prøvetimen er gratis, og jeg endte med at købe et 10-turskort, så jeg skal Aero-jump’e det næste stykke tid, og jeg glæder mig 🙂

Mine varmeste anbefalinger til Aero-Jump, Vita og Krop og Hop 🙂

Og tak til Pia for tippet og hjælp til valg af trampolin, det var super sjovt, og vi ses i næste uge 🙂

Billederne er tvstjålet fra artikler omkring Aero-jump, da jeg ikke fik taget nogle billeder, desværre 🙂

Skriv et svar

*