Anbefaling – Det Gamle Røgeri

For noget tid siden blev jeg et år ældre, og jeg synes jo bestemt at det var værd at fejre, så da jeg læste at Det Gamle Røgeri havde moules frittes, en af mine absolutte favoritter, på menuen som ugens klassiker, fik jeg hurtigt arrangeret babysitning til en aften med muslinger og finger fletning med min mand 😊
Det er flere år siden jeg har været på Det Gamle Røgeri, men heldigvis var restauranten lige så hyggelig, og betjeningen ligeså god som jeg husker det, og er grundstenen til en hyggelig aften jo ligesom lagt 😄

Jeg valgte ugens klassiske ret, som koster 200kr for to retter, og Søren valgte en steak med bearnaise og fritter samt ost til dessert. Maden var virkelig lækker, der er ikke en finger at sætte på smagen, nøj det var godt 😋

Jeg vil dog nævne at vi er ikke ude i de helt store portioner, de pomfritter (der smagte sindssygt godt) som I ser på billedet var til deling til to personer, og især når man bestiller moules frittes, så var det altså lige i underkanten, så vi måtte pænt bestille en omgang til.

Havde vi bestilt forret, så havde portionerne nok været meget passende, men som hovedret alene var det lige i underkanten, altså med pomfritterne, for steak og muslinger havde den helt rette portionsstørrelse, synes vi begge.

Når det så er sagt så synes jeg bestemt man skylder sig selv at bestille en forret, for niveauet er højt og maden er super lækker. Så næste gang prioriterer vi helt klar forretten frem for desserten, eller går hele vejen og bestiller tre retter, for det mener jeg bestemt er pengene værd 😋

Vi kommer helt klart tilbage til Det Gamle Røgeri, og jeg kan især anbefale at holde øje med ugens klassiskere, der i denne uge er Coq au vin med mos og rom braiseret ananas med vaniljeis 😊


Billedet er taget fra Det Gamle Røgeris Facebookside.
Sidst men ikke mindst vil jeg lige nævne Det Gamle Røgeri’s nye lillebror Røg, en afslappet mad- og vinbar med høj kvalitet og masser af hygge og god vin, som jeg håber at få besøgt meget snart 😊 (https://www.facebook.com/R%C3%98G-mad-og-vinbar-827278524036608/).

Skriv et svar

*