Anbefaling – May’ C

Jeg havde faktisk dømt den ude, denne her restaurant, havde puttet den i samme boks som alle de andre kineser restauranter vi har i Greve, der minder frygteligt meget om hinanden (selvom det bestemt også er godt med lidt kinesisk buffet i ny og næ).

Men så blev jeg bedt om at tilføje den restaurant listen herinde, og igen tøvede jeg… Så var det at jeg fandt ud af at det slet ikke er en kinesisk restaurant, men japansk 😉
Og bagefter strømmede anmeldelserne til indlægget, og jeg begyndte at overveje om jeg måske havde været lidt for hurtig til at dømme May’ C ude, jeg blev faktisk ret nysgerrig, ikke mindst pga prisen, altså 150 kr for all you can eat, det er dælme en god pris 😉

Så jeg hev min veninde med derhen på en helt almindelig onsdag, hvor vi lod mænnerne om at passe børn. Stadig lidt skeptisk dukkede vi op til en proppet restaurant, hvor vi umuligt kunne få et bord… På en onsdag… 🙂
Så vi hoppede på Jenners i stedet, og jeg fik hevet hele familien med i stedet, denne gang med en reservation i baghånden 🙂

Vi troppede op alle fire, to voksne og to små børn (den ene lidt skidtmas), og fik udleveret en bestillingsseddel, hvor vi kunne krydse af hvad vi ville prøve fra menuen. Og hvis man i tvivl om hvad noget af det var, så var der billeder i menukortet, men vi prøvede os frem og satte kryds ved lidt forskelligt 🙂
Her vil jeg dog anbefale at man bestiller lidt af gangen, for selvom tjenerne er super søde, forklarer de ikke hvad de serverer, og vi kunne simpelt hen ikke huske hvad vi havde bestilt 😉

Første ret som der er billede af her i indlægget Kushi Shrimp… Og aldrig har jeg fået så gode indbagte rejer. De var så gode at jeg var lige ved bare at skrive 10 ud for rejerne og så droppe resten. Min mand fik lov at smage en, men det var kun fordi jeg er gift med ham, og han så helt ked ud af det, da jeg kastede mig over dem 😉

May'C 1 May'C 2

Min eneste anke er at det ikke er en super børnevenlig restaurant, som Golden House i Mosede Center, der er børnemenu (små portioner af det de voksne kan spise), men for min 5 årige kræsenpind var der ikke noget hun ville have, desværre 🙁
For os betyder det desværre også, at det ikke bliver vores nye stamsted, når vi ca. en gang om måneden dropper madlavningen til fordel for (running) sushi. Men til gengæld vil vi prøve at overtale bedsteforældre til pasning lidt oftere, så vi kan komme tilbage til May’ C og deres Kushi Shrimp, og gerne snart 🙂

Mine varme anbefalinger herfra

Skriv et svar

*