Bilka Bilbanko

Da jeg var barn var jeg generelt ekstrem heldig i alt spil, og vandt nærmest alt hvad jeg rørte ved 🙂 Det var faktisk så slemt at jeg i Tivoli ofte fik lidt ekstra penge så jeg kunne vinde noget til min søster også, for hun vandt aldrig. Som hun husker det, så bad jeg hende pege på det hun ville have i boden, og så vandt jeg det til hende, sådan husker jeg det ikke helt, men det var sjældent jeg ikke vandt noget, når jeg købte et lod eller lignende 😉

Måske er det derfor at jeg faktisk virkelig godt kan lide at spille banko, selvom mine heldige dage er ovre. Min oldemor sagde altid at man ikke både kunne have held i kærlighed og spil, så måske er jeg heldig med Greven i stedet 😉

 

Men det var banko vi kom fra, og jeg er bare vild med det, så da jeg hørte om Bilka Bilbanko var jeg klar med det samme, at det så lige falder sammen med en uge hvor vi nærmest ikke er hjemme, er en anden side af sagen, men lad os nu se om jeg kommer afsted 😉

Bilbanko går helt enkelt ud på at man parkerer bilen på Bilka’s parkeringsplads, indstiller radioen til ‘banko’-frekvensen, henter sine gratis bankoplader os så spiller med 🙂 Når man så får banko (én række, to rækker eller fuld plade) så giver man den hele armen med at dytte og blinke indtil der kommer en medarbejder og tjekker plader 🙂

Jeg er tosset med konceptet, ok måske nok mest det der med at dytte og blinke som en tosset, men altså også banko og gratis delen er ret fantastisk 😉

 

Bilka’s bilbanko finder sted i morgen, tirsdag d. 25/4 (og 27/4 i Ishøj), og man kan tilmelde sig her, og så skal man blot møde op i bilen kl 18, og selve spillet er fra kl 20-21.30.

Og hvis I går helt kolde over ventetiden fra kl 18-20, så husk der ligger et helt shoppingcenter ved siden af, så tiden kan bruges på lidt shopping, eller take-away fra McDonalds. Der er også masser af pokestops og pokemons, så der er også lidt for det yngre publikum, der ikke skal alt for tidligt i seng 😉

 

Hvis jeg ellers kan få afsat ungerne, så kan det være vi ses, det er mig i den turkise bedstemor and bil 😉

This entry was posted in Events.

Skriv et svar

*