Det Sker – Weekenden d. 2-3 Oktober

Så er vi her igen, det er fredag og weekenden lurer lige rundt om hjørnet 🙂
Som sædvanligt sker der en masse rundt omkring i byen, men i anledning af Lyserød Lørdag er listen ekstra lang, hvis man i hvert fald er i shoppe humør 🙂
Herhjemme skal vi lave noget så spændende som en milliard frikadeller (mindst) til den årlige Erimetage frokost i min mands løbeklub. Men jeg tror jeg overlader frikadellerne til min kære mand og smutter en tur ned på Strandvejen og oser lidt gode tilbud, og måske smager på lidt bobler, der er flere af butikkerne jeg aldrig har fået besøgt, så synes det er en udmærket anledning, når der nu er tilbud og bobler 🙂
Søndag skal min mand løbe Erimetageløbet, så der skal vi en tur i Dyrehaven og heppe og samle kastanjer, hvis vejret holder sig på den positive side, altså 🙂
Hvis vejret driller, så hopper vi en tur i Waves og laver skovtrolde i Børneværkstedet 🙂

Det Sker i weekenden:

Aktiviteter:
– Den standhaftige tinsoldat – børneteater på Tune Bibliotek d. 3.
oktober kl 10-10.30, pris 20 kr.
– Lav Skovtrolde på Bøneværkstedet på Cafetorvet i Waves d. 4.
oktober kl 11.330-15.30

Butikkerne:
– Torvedage med Telia på torvet ved Bilka Waves d. 1-4. oktober
– TDC Event ved 2 etagers lastbil foran indgang A ved Bilka
Waves d. 2. oktober
– Medlemsdage i Fætter BR i Waves med 25% rabat på alt d. 2.-4.
oktober
– Torvedage i Pilgrim, foran butikken i Waves d. 2-3 oktober

Lyserød Lørdag til fordel for Kræftens Bekæmpelse:
– Lyserød Lørdag – Støt Kræftens Bekæmpelse på Cafetorvet i
Waves d. 3. oktober
– Musik på Cafetorvet i Waves i anledning af Lyserød Lørdag ved
Hitfingers, Vores Lille Orkester og BluesLounge d. 3. oktober
– Lyserød Lørdag med Abba show og Greve Pigegarde i Greve
MidtbyCenter d. 3. oktober kl 11-14

– Miss Nameless fejrer fødselsdag oven i og tilbyder 20% på alle
varer, konkurrencer og lidt godt til ganen
– B-Curvy afholder konkurrence, gode tilbud, cupcakes,
champagne og de donerer mindst 10% af salget til Kræftens
Bekæmpelse
– Pour Femmes lokker med tossede og supergode tilbud lidt godt
til ganen og lyserød champagne
– Izabella Sko holder også høstfest med super gode tilbud og
støtter op om det gode formål, og så er der lyserød champagne,
ej at forglemme
– My Coffee Shop donerer 10 kr for hver pose de sælger af
Bornholmske Flødekarameller
– Salon Magic sælger smykker, tasker mm. og overskuddet går til
Kræftens Bekæmpelse
– Søster Flora har lidt godt til ganen, lyserød champagne og
masser af nye styles til efteråret

 

Skriv et svar

*