En regnvejrsdag i Greve

Denne weekend skete der noget helt exceptionelt, vi skulle nemlig ingenting, havde ingen planer, en hel weekend 🙂

Så jeg havde planlagt en tur i Kalkgraven efterfulgt af en tur i købmandsgården og få en is i Møllebækken, en rigtig god familietur, synes jeg.
Men så så vi vejret, I ved nok, det der efterårslignende vejr der prægede weekenden. Ikke at det skal stoppe en god familietur, men min mand er lavet af sukker og mener bestemt han smelter i regnvejr, og jeg gad bare ikke rigtig regnvejr.
Så i stedet pakkede vi taskerne og drog en tur til troperne og badede, eller det legede vi i hvert fald, mens vi legede, plaskede og rutschede i Greve Svømmehal 🙂
Efter et par timer tog vi tilbage til virkeligheden blot for at konstatere at det kun er indenfor i svømmehallen, der var varmt som i troperne 🙂
Vi var alle godt brugte, sådan rigtig svømmehalstræt, og der blev dømt afslapning de næste par timer.
Men det går jo ikke hele dagen, så efter en god pause, smuttede den store og jeg en tur i Waves og hyggede med en sommerbillet 🙂

Så selv med regnvejr fik vi da lidt ud af dagen 🙂

Hvad lavede I på denne regnefulde weekend?

Skriv et svar

*