Frokost på Jenners Seaside

Jeg har gået og haft planer om at spise på Jenners Seaside siden de åbnede, men da det er en frokostrestaurant bliver det for mig, nødt til at være en weekend, og så var det ligesom den ene dag tog den anden og min plan om at sidde dernede i lækker sommervejr forsvandt med efteråret 😉

Og så kom vinteren, og jeg fik endelig taget mig sammen, og inviterede min mor og mormor med ud og spise, for vi trængte til en lille dametur med god mad.

Jenners Seaside ligger i Mosede Havn md den mest fantastisk udsigt ud over havn og vand, og selvom det bare var kedeligt februarvejr, så var det stadig fantastisk at sidde og nyde sin mad med den udsigt. 
Vi bestilte alle tre en frokosttallerken, som bestod af fiskefilet, valgfri sild, mørbrad, en valgfri pålægssalat og selvfølgelig friskbagt brød. 

Alt i alt en rigtig lækker frokost, der begejstrede alle tre generationer 🙂

  

  
Jeg elsker fiskefilet, og Jenners er lokalt fanget og hel klart i min top 3, når det kommer til rigtig god fiskefilet. 

Min mor og mormor bestilte hønsesalat og jeg en krabbesalat, begge dele var super lækkert og det samme var mørbraden. 

Det er ikke en frokost hvor man går derfra fuldstændig proppet, men den er lige tilpas størrelsesmæssigt, og det kan jeg faktisk bedre lide, for kvaliteten og smagen var rigtig god 🙂

 

Vi kommer helt sikkert tilbage, men jeg glæder mig nu til sommer, når man kan sidde ude på deres store terrasse og nyde maden og måske et glas, og så bestikke ungerne med is til dessert 😉

 

I øjeblikket har Jenners Seaside et ’Marts Deal’, hvor man får en lækker frokosttallerken til 109 kr 🙂

  

 
Og hvis der er nogen der er i tvivl, så er dette IKKE et sponsoreret indlæg, det er bare en anbefaling om en lækker frokost, lige her i Greve 😜👍

Skriv et svar

*