Hvis jeg havde efterårsferie – 3

Så er det sidste dag af efterårsferien, og dermed sidste mulighed for hygge og leg inden den helt almindelige weekend 😉
Hvis jeg havde efterårsferie i dag, så var vi i dag smuttet en tur forbi Waves og prøvet deres efterårsbillet, selvom jeg synes sommerbilletten skuffede, så elsker Trutten den, og når hun er begejstret, så er det jo teknisk set ligegyldigt hvad jeg synes 😉 Jeg ved at hun vil elske Playmobil land, malerbog og tattoos, softice giver lidt sig selv og toast er hun også ret vild med. Vi skulle også en tur forbi Bog & Ide så hun kunne være med i tegnekonkurrencen, selvom hun ikke ved hvem Asterix er 😉

Efterårsferie 13

Når hun så er færdig med at lege med playmobil og samle gaver ind, så skulle vi en tur forbi My Coffee Shop, så jeg kunne få en Chai Latte og vi kunne smage de nye ’skrækkelige’ flødeboller fra Summerbird, de er mega cute og med lakrids smag, det skal jo prøves, og jeg elsker flødeboller, nåh ja det gør min datter også 🙂
Min frokost skulle indtages hos Grab’n’eat med et stk Boost Me juice, hvis Trutten stadig var sulten, så kunne der nok godt falde lidt pomfritten af i dagens anledning, men ellers har hun en kæmpe begejstring for rugbrød, så hvis vi skulle opveje morgenens hygge/junk, så ville hun ikke engang blive skuffet 🙂

Efterårsferie 12

Efter frokost skulle vi ud og finde et græskar eller to, så vi kunne lave fine udskåret græskar lamper til Halloween, som hun glæder sig frygteligt til, og jeg må ærligt indrømme at selvom det er amerikansk osv. så har jeg selv ret meget optur over konceptet, det er mega hyggeligt i en lidt efterårs kedelig tid 🙂

Efterårsferie 11

Faktisk er det her ca. mine planer for weekenden, så jeg håber at vi når det hele, inkl. en legeaftale med Truttens bedste ven fra dagplejetiden, og så er den weekend vist også gået 🙂

Skriv et svar

*