Hvis jeg havde vinterferie – dag 1

Vinterferie er jo ikke rigtig noget vi gør det i hjemme hos os, mest fordi Trutten ikke er startet i skole endnu, og fordi ski ikke rigtig er for os.

I stedet gemmer vi lidt ferie til Paris og Disneyland i foråret, det sidste tror jeg at jeg glæder mig MINDST ligeså meget til som Trutten 😜
Hvis jeg havde vinterferie er en sætning jeg når at tænke over maaaange gange den næste uge, så her er mine bud 🙂

Den første dag i vinterferien er lidt la la, hverken Greve Museum eller Mosede Fortet er åbent om mandagen, så hvis jeg havde vinterferie, så skulle den stå på afslapning, bland selv slik, og hvis man nu ikke (som os) så MGP i lørdags, så kunne det da gøre det for underholdningen i et par timer i hvert fald 🙂

 

Men sådan en hel dag indendørs du’r heller ikke, man bliver jo helt gak gak af alt den inaktivitet, og så er en rask tur i Hedeland da bestemt en mulighed. Her er der både naturlegeplads og motionstrail.

Hvis man er lidt handy med gps på mobilen, så kan en omgang geocaching også være en mulighed.

Geocaching er en sport eller skattejagt med gps eller smartphone, hvor man finder små cache (skatte), som typisk er en lille beholder med små ting i, såsom blyanter, nøgleringe osv. og når cachen er fundet, kan man tage en ting eller to, og tilsvarende lægge nogle nye ting i cachen. http://geocachingclassic.dk/

 

Men blæser det for meget, så kan en tur i Waves være en mulighed, der er nemlig kommet et ny legeplads.


Den gamle jungle legeplads der var ved siden af isenkræmmeren er lukket ned, og i stedet fået større lokaler lige ved siden af Lidl, dog nu med Sørøver tema (legepladsen er dog den samme).

Når nu man er i Waves alligevel så kan man jo overveje en vinterferie billet til 65 kr, det er altid god underholdning 🙂

img_0003

 

Skriv et svar

*