Jungle Legeplads i Waves

Personligt synes jeg ofte at jeg kan overtale mine unger til lidt mere shopping, når de har mulighed for at fyre lidt krudt af ind imellem at gemme sig bag diverse tøjstativer, når vi shopper i Waves.
Derfor er jeg svært glad for den lille jungle legeplads de har lavet i Waves, begge mine unger elsker den, og 15 min derinde køber mig en times mere shopping inden de brænder helt sammen, det er altså en god investering for mit shopping gen, måske knapt så meget for min pengepung 😉

Jungle Legeplads

Legepladsen er for de lidt mindre børn, der står max 9 år på skiltet, men så kan de små også boltre sig i kæmpe spindelvæv, klatrestativer og rutschebane.
Der er altid børn derinde, og deres forældre må slås om sofaen og bænkene der står udenfor legepladsen, men gulvet er nu også ganske fint at sidde på 🙂

Legepladsen ligger lige ved informationen, og er altså indenfor og kun tilgængelig i Waves åbningstider, men den er da en oplagt mulighed, hvis man alligevel er i Waves eller bare har brug for at komme ud af huset på en regnfuld søndag

Skriv et svar

*