Karlstrup Kalkgrav

En af de sjoveste ting ved at lave disse indlæg, er når jeg falder over steder jeg ikke anede eksisterede, på trods af at jeg har boet det meste af mit liv Greve. Jeg vil dog ikke afvise at jeg har været her som sur teenager og har blokeret mindet fuldstændig, men jeg vil påstå at jeg aldrig havde hørt om Karlstrup Kalkgrav før jeg startede denne gruppe 🙂

Karlstrup kalkgrav 1

Kalkgraven ligger i Karlslunde, lige ved motorvejen og har udover en pokkers masse kalk, en 6 ha stor sø, der er 14 meter dyb med azurblåt vand, mange steder skulle man kunne se helt ned til bunden, det er jo nærmest tropiske forhold lige i Greve kommune 🙂
Der er parkeringsplads ved Silovej.

Udover at der skulle være utroligt smukt, så er der også gode muligheder for at finde forstenede dyr (søpindsvin eller vættelys) i kalken, men her er det bedste at medbringe hammer og mejsel.
Man kan også bade i søen, men den kan være iskold, og det er derfor på eget ansvar, hvis man forsøger sig med en kølig dukkert, tjek dog om det er forbudt at bade i søen inden I hopper i. Der er to ruter rundt i kalkgraven og der skulle være utroligt smukt 🙂

Faktisk kan man komme på geologitur dertil med guide d. 19. september kl 14, hvor man både kan høre om kalkgraven og søge efter fossiler.
Turen er lavet i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum i forbindelse med geologiens dage.
Jeg skal nok sørge for at det kommer med på ’Det Sker’ for september måned, når vi når dertil, men nu har I fået tippet, hvis I brænder for geologi eller bare gerne vil prøve at finde fossiler med en kyndig guide 🙂

Jeg har aldrig været ved kalkgraven, men det skal da helt sikkert besøge og måske endda d. 19. september 🙂
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=36795

Hvad er jeres erfaringer med kalkgraven, del gerne i indlægget

Skriv et svar

*