Kender I det – lidt om take-away

Jeg ved ikke hvad det er med mandage, men hjemme hos os er det dagen, hvor vi ingenting gider, madmæssigt i hvert fald. Min mand træner med sin løbeklub, og min motivation til at gå i køkkenet og kreerer et sundt aftenmåltid til mine øgler (læs børn) ligger på et utroligt lille sted, som i forsvindende lille. Så derfor er mandag hos os en rugbrødsdag til Truttens store fornøjelse, hvis jeg ellers kan få hende hjem fra naboen 🙂
Take-away er jo altid en mulighed, men efter en weekend med god mad og fredagsslik (og nogen gange også lørdagsslik, og måske endda søndagsslik), så trænger vi til noget der i det mindste føles sundt og hjemmelavet 😉

Der var en læser der gjorde mig opmærksom på at SMAG nu tilbyder ugens klassiker som take-away, god hjemmelavet mad lavet fra bunden til en overkommelig pris (69 kr), og så mulighed for dessert hvis man nu ikke har spist slik hele weekenden (35 kr.). I denne uge står menuen på Krebinetter med bagte rodfrugter og muligvis cheesecake med syltede blåbær til dessert, who am I kidding, selvfølgelig skal man have dessert, når det er cheesecake 🙂

Take-away Smag

Bertrams kører det samme koncept, og har gjort det længe, jeg har bare endnu ikke fået prøvet det endnu. Her er menuen lidt mere skiftende, og man kan f.eks. købe et glas med hjemmelavet boller i karry (i dag) eller Chili con carne (i morgen), men her er jeg usikker på prisen. Jeg har heller ikke prøvet det selv, men hvis man ellers tager Bertrams høje standard med i overvejelserne, så har jeg en stor forventning om at det er godt, rigtig godt 🙂
Og hvis man nu alligevel kommer til at savne en dessert hos Bertrams, så kan man lige købe en romkugle med, de er nok ca. verdens bedste romkugler, eller i hvert fald Greves 🙂

Take-away Bertrams

Så næste gang jeg ikke gider laver mad, og alligevel synes pizza og pomfritter er lidt for kedeligt (usundt), så burde jeg måske lade rugbrødet stå, og smutte en tur forbi SMAG eller Bertrams og få noget ordentligt aftensmad 🙂

Har I prøvet SMAG eller Bertrams middagsretter, så læg endelig en kommentar i indlægget 🙂

https://www.facebook.com/SMAG-Det-Gamle-Røgeri-827278524…/…/

https://www.facebook.com/bertrams

Skriv et svar

*