Mortens aften – Ude eller hjemme

I dag er det Mortens aften, og menuen står på and i Solskinshuset sammen med gode venner 🙂

Mortens Aften 1

Jeg elsker traditioner med holder af når der er et twist til menuen, så i aften serverer vi tarteletter til forret, andebryst med søde kartofler, gorgonzola sauce og en kompot af æbler, pærer og blommer. Til dessert tror jeg at den står på æblekage, men det er vores venner der tager desserten med, så det er en overraskelse indtil videre 🙂

Hvad skal I lave til Mortens Aften, og følger I traditionerne?

Hvis man nu ikke bare gider alt arbejdet i køkkenet, men bare gerne vil nyde and med alt hvad der nu hører til, uden alt besværet, så er der faktisk en del at vælge imellem i aften:

Det Gamle Røgeri byder på en 3 retters menu for 400 kr.
Til forretten får man så også en forret 30 timers hjemmerøget laks med syrlige æblestave, granatæble og honning.
Til hovedret er der stegt gåsebryst lagt på grønkål, abrikoser, hasselnødder med confiteret kartofler og nadesky tilsmagt med tranebær.
Desserten står på syltede kirsebær, creme anglaise og brænd hvid chokolade. En super lækker menu, traditionel med et twist 🙂

Restaurant Fregatten byder på 3 retter til 368 kr eller 2 retter til 298 kr (børn ½ pris).
Forretten står på hjemmegravad laks med rævesauce, spæde salater og valnøddebrød.
Til hovedret er der sprødstegt andebryst med brunde og hvide kartofler, hjemmelavet rødkål, ½ æble med gelé og kraftig andesauce.
Til dessert er der klassisk æblekage med et twist. Det er den helt traditionelle menu, og den virker jo hver gang 😉

Fortet café og Restaurant byder på 3 retters menu til 298 kr. Til forret er der røget laks med rygeost og syltede rødløg inkl et glas cava. Hovedrettet står på sprødstegt andebryst med hjemmelavet rødkål, æble med ribsgele og andesauce, serveret med brune og hvide kartofler. Til dessert er der Æble panna cotta med nøddeknas. Igen en traditionel menu, men det smager jo godt 😀

Mortens Aften 3 Mortens Aften 2

Skriv et svar

*