Romeo og Julie som musical med et moderne twist

Sponsoreret indlæg:


Når man hører at Greve Ungdomsskole opsætter en musical i Portalen, så forestiller man sig måske en flok useriøse teenagere, der laver lidt dansetrin og synger lidt skingre sange til en god gammel klassiker som Romeo og Julie. 

Jeg var så heldig at blive inviteret forbi mens gruppen øvede, og hvor jeg ikke helt vidste hvad jeg kunne forvente. 

Jeg husker tydeligt hvordan det gik da jeg øvede med teatergruppen på min gamle folkeskole, og forventede nok lidt det samme useriøse ’touch’ ;o) 

Men blev mødt at en rigtig instruktør, der ikke lod noget gå under hende falkeblik, koreografien er professionelt lavet og skuespillere der kneb tårer selv da scenen blev øvet for 3. gang, og her kunne jeg jo så konstatere at niveauet var noget helt andet end ’dengang jeg var ung’ 😉

Teatertruppen består af omkring 20 unge mennesker fra Greve, der lever og ånder for teateret. Selvom det lyder som en kliche, så er det som en stor familie, og det kan heller ikke undgås når man øver hver dag ved siden af fuldtidsjob og studie frem mod en premiere 🙂 

Den eneste forskel på denne amatørgruppe og en ’rigtig’ teatergruppe er at de professionelle skuespillere nok er lidt ældre og får penge for det 🙂

Årets stykke bliver valgt i samarbejde mellem skuespiller og instruktøren, og i år faldt valget på Romeo og Julie, der bliver spillet af Rasmus og Mia. 

Ligesom flere andre i truppen har Rasmus store ambitioner om at gøre skuespil til sin levevej, så teatertruppen er det første skridt på vejen og giver en masse god erfaring i bagagen. 

I år er ambitionerne højere end nogensinde før, og produktionen er større og mere seriøs end nogensinde før, og det samme er forventningerne 🙂

Alle kender historien om Romeo og Julie, men denne gang er det som musical og med et moderne twist, og selvom jeg elsker de gamle klassikere, så elsker jeg endnu mere når de bliver fortolket på ny, så jeg glæder mig helt vildt til fredag, hvor jeg er at finde i salen med store forventninger om at blive blæst omkuld af en fantastisk musical 🙂

Romeo og Julie bliver vist d. 26.-27. maj og billetterne koster 142 kr. kan købes på Portalens hjemmeside.
 

This entry was posted in Teater.

Skriv et svar

*