Weekend med regn og blæst

Jeg havde store ambitioner om bare at slappe af med familien i weekenden, og måske lige presse lidt loppemarked og Naturens dag ind i de ellers sløve dage, og jeg gik og glædede mig helt vildt til årets sidste udendørs loppemarked, havde endda lavet en seddel med ting, der skulle findes og pruttes om (altså priser) 🙂

Men så kom blæsten om lørdagen, dog nåede vi en dejlig gåtur inden blæsten truede med at teste om trampolinen kunne bruges som drage, men ellers blev der i den grad slappet af.
Søndag kom regnen… Mor var ikke sur, mor var skuffet… Meget skuffet I starten nægtede jeg at lade mig slå ud, jeg pakkede ungerne i regntøj og kørte på loppemarked i silende regn.
Der var 4 boder og så kunne jeg godt vinke farvel til skattejagt blandt legetøj, bolig dimser og tøj 🙁
Naturens dag blev det heller ikke til, da regnen stoppede sov den mindste, og så var den eftermiddag gået 🙂
I stedet brugte vi dagen på at sortere tøj til Røde Kors og spise pandekager, en ganske udmærket søndag, hvis jeg selv skal sige det

Hvad med jer, nåede I til Naturens dag eller nogle af alle de andre spændende arrangementer, der var i weekenden i Greve?

Skriv et svar

*